Business i Ikast Brande: Førsteplads, digital service og en stærk modebranche
September 2026 blev præget af en markant erhvervspolitisk anerkendelse af Ikast Brande Kommune. Dansk Industri placerede kommunen øverst i den årlige måling af lokal erhvervsvenlighed, mens en brancheanalyse samtidig beskrev mode- og livsstilssektorens betydning for beskæftigelsen. Månedens dokumenterede erhvervsnyheder handlede dermed især om kommunens rammer for virksomheder, digital service, planlægning og den lokale erhvervsstruktur.
Kort overblik
Den vigtigste erhvervsnyhed kom i begyndelsen af september, da Ikast Brande Kommune igen blev kåret som Danmarks mest erhvervsvenlige kommune i Dansk Industris undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed. Kommunen generobrede førstepladsen efter en tredjeplads året før og opnåede dermed sin 14. sejr i de 17 år, hvor målingen var blevet gennemført. Resultatet placerede Ikast Brande Kommune foran Vejen og Rebild.
Undersøgelsen byggede på svar fra mere end 7.800 virksomheder. Virksomhederne vurderede blandt andet kommunernes indsats inden for erhvervsvenlighed, uddannelse, arbejdskraft og infrastruktur. Resultatet var derfor ikke alene en vurdering af kommunens administration, men også af de rammer, som virksomhederne mødte, når de skulle drive, udvikle og rekruttere i kommunen.
I september blev der også sat tal på mode- og livsstilsbranchens lokale vægt. En analyse offentliggjort af Branchebladet TØJ viste, at mere end hvert femte private årsværk i Ikast Brande Kommune var knyttet til mode- og livsstilsbranchen. Oplysningen understregede sektorens betydning for det lokale arbejdsmarked og forklarede samtidig, hvorfor kompetencer, rekruttering og erhvervsarealer havde en særlig betydning i kommunen.
- Ikast Brande Kommune blev kåret som landets mest erhvervsvenlige kommune.
- Kommunen havde vundet Dansk Industris måling 14 gange på 17 år.
- Virksomhederne vurderede kommunen bedst i landet på digitale erhvervsservices og hensynet til erhvervslivet i den lokale planlægning.
- Mode- og livsstilsbranchen stod for mere end hvert femte private årsværk i kommunen ifølge en brancheanalyse.
Førstepladsen i Dansk Industris måling
Dansk Industri offentliggjorde i september, at Ikast Brande Kommune igen lå nummer ét i målingen Lokal Erhvervsvenlighed. Organisationen fremhævede kommunens målrettede og vedholdende indsats for at skabe rammer for investeringer, arbejdspladser og lokal udvikling. Førstepladsen var samtidig en tilbagevenden til toppen, efter at kommunen året før havde været placeret som nummer tre.
Kommunens resultat blev markeret hos KMC i Brande den 2. september. Her deltog blandt andre kommunens erhvervsdirektør Rasmus Norup, Erhvervsrådets bestyrelsesformand Jesper Klausen og borgmester Ib Boye Lauritsen. At markeringen fandt sted hos en lokal virksomhed, knyttede undersøgelsens resultat til det erhvervsliv, som vurderede kommunens indsats i praksis.
For virksomhederne havde placeringen især betydning som en samlet vurdering af kontakten til kommunen. I forbindelse med offentliggørelsen blev sagsbehandling, dialog med virksomheder og mulighederne for at udvikle virksomheden og tiltrække arbejdskraft fremhævet som centrale forhold. Det var områder, der havde direkte betydning for virksomhedernes hverdag, når projekter skulle godkendes, arealer udvikles eller medarbejdere rekrutteres.
Førstepladsen havde også en kontinuitetsdimension. Ikast Brande Kommune havde været blandt de tre bedst placerede kommuner i samtlige 17 år, Dansk Industri havde gennemført målingen, og de 14 førstepladser gjorde kommunen til den mest vindende i undersøgelsens historie. Resultatet dokumenterede dermed en langvarig position, men ændrede ikke på, at virksomhedernes aktuelle vurderinger fortsat var grundlaget for årets placering.
Digital erhvervsservice og lokal planlægning
Dansk Industris resultater pegede særligt på to områder, hvor Ikast Brande Kommune blev vurderet bedst i landet: digitale erhvervsservices og hensynet til erhvervslivet i den lokale planlægning. Den digitale service havde betydning for virksomheder, der havde brug for at finde information, søge tilladelser eller komme i kontakt med kommunen uden unødige administrative mellemled.
Den lokale planlægning havde en mere fysisk og langsigtet betydning. Når kommunen inddrog erhvervslivets behov i planlægningen, kunne det påvirke placeringen af erhvervsarealer, trafikforhold, mobilitet og mulighederne for udvidelse. For virksomheder i Ikast Brande Kommune var planlægningen derfor tæt forbundet med både den daglige drift og beslutninger om investeringer.
Dansk Industri fremhævede i september behovet for en fast dialog med lokale virksomheder om planlægning, mobilitet, erhvervsarealer og kommunale beslutninger, der påvirkede driften. Den pointe gjorde erhvervsvenlighed til mere end en ranglisteplacering. Den pegede på konkrete kommunale funktioner, hvor virksomhedernes adgang til information, tidlig inddragelse og forudsigelige processer havde praktisk betydning.
Kommunens erhvervssider samlede samtidig oplysninger om blandt andet erhvervsbyggeri, erhvervsgrunde, virksomhedsservice, miljøforhold og tilladelser. Den samlede adgang til disse områder var relevant for både etablerede virksomheder og virksomheder, der overvejede at starte eller udvide i kommunen. I september var den digitale adgang til kommunal erhvervsservice derfor et af de mest konkrete erhvervspolitiske temaer.
Mode- og livsstilssektorens lokale vægt
Branchebladet TØJ skrev den 23. september, at mere end hvert femte private årsværk i Ikast Brande Kommune fandtes i mode- og livsstilsbranchen. Analysen placerede kommunen blandt de områder, hvor sektoren havde størst betydning for beskæftigelsen. Opgørelsen viste, at branchen ikke kun var en samling enkeltstående virksomheder, men en væsentlig del af kommunens samlede private arbejdsmarked.
Den høje andel gjorde branchens udvikling relevant for flere lokale forhold på én gang. Virksomhederne havde behov for medarbejdere med branchekendskab, produktionskompetencer, designforståelse og kommercielle færdigheder. Samtidig påvirkede branchens størrelse efterspørgslen efter underleverandører, transport, rådgivning og andre erhvervsservices i og omkring kommunen.
For Ikast Brande Kommune betød sektorens tyngde, at kommunens arbejde med arbejdskraft og uddannelse havde en særlig erhvervsmæssig betydning. Når mere end hvert femte private årsværk var knyttet til mode- og livsstilsbranchen, kunne mangel på relevante kompetencer få konsekvenser på tværs af mange virksomheder. Det gjorde rekruttering og fastholdelse til centrale forhold for branchens lokale konkurrenceevne.
Analysen satte også kommunens erhvervsprofil ind i en bredere geografisk sammenhæng. Branchebladet fremhævede, at mode- og livsstilsbranchen også spillede en markant rolle i Tønder, Herning og Hedensted. For virksomhederne i Ikast Brande Kommune betød det, at den lokale erhvervsstruktur var tæt forbundet med et større regionalt miljø af virksomheder, kompetencer og leverandører.
Kommunale rammer for virksomheder
September måneds erhvervsstof viste en kommune, hvor virksomhedernes vurdering af den offentlige service stod side om side med en tydelig branchekoncentration. Den høje placering i Dansk Industris måling handlede om kommunens rammer og samarbejde med erhvervslivet, mens brancheanalysen beskrev den økonomiske og beskæftigelsesmæssige betydning af mode- og livsstilssektoren. Tilsammen gav de to kilder et mere konkret billede af kommunens erhvervsprofil.
For virksomheder, der ønskede at etablere sig eller udvide, var adgangen til erhvervsarealer, planlægning og tilladelser afgørende. Ikast Brande Kommunes erhvervsinformation omfattede blandt andet erhvervsbyggeri og erhvervsgrunde til salg. Disse kommunale funktioner havde betydning for, om virksomheder kunne finde en placering, gennemføre et byggeprojekt og få afklaret miljømæssige eller administrative forhold.
Kommunens virksomhedsservice omfattede også hjælp til virksomheder, der arbejdede med opstart og udvikling, samt information om miljø, landbrug og tilladelser. Den type service var relevant for et erhvervsliv med både produktionsvirksomheder, handelsvirksomheder, landbrugsrelaterede aktiviteter og specialiserede serviceleverandører. En samlet indgang gjorde det lettere at finde den myndigheds- og udviklingsinformation, som knyttede sig til virksomhedens konkrete situation.
Dansk Industris resultat kunne derfor læses som en vurdering af et samspil mellem flere kommunale områder. Digital adgang, dialog, planlægning og sagsbehandling påvirkede ikke virksomhederne hver for sig, men indgik i samme forløb, når en virksomhed skulle investere, bygge, rekruttere eller ændre driften. Det var den samlede kommunale kontaktflade, der blev vurderet af virksomhederne i målingen.
Hvad septemberresultaterne betød for erhvervslivet
Førstepladsen i Dansk Industris måling gav Ikast Brande Kommune et dokumenteret kvalitetsstempel i konkurrencen om virksomheder, investeringer og arbejdskraft. Den viste, at de adspurgte virksomheder vurderede kommunens erhvervsservice og planlægningspraksis positivt. Resultatet var ikke i sig selv en opgørelse over nye investeringer eller nye arbejdspladser, men det beskrev de rammer, virksomhederne arbejdede under.
For det lokale erhvervsliv var den vigtigste udfordring fortsat at omsætte gode kommunale rammer til konkret udvikling. Det krævede, at digital service, dialog og planlægning også fungerede i de enkelte sager. Samtidig viste mode- og livsstilsanalysen, at virksomhedernes adgang til kompetencer var central, fordi en stor del af det private arbejdsmarked var knyttet til en branche med behov for specialiseret arbejdskraft.
September gav dermed to forskellige, men sammenhængende perspektiver på erhvervslivet i Ikast Brande Kommune. Dansk Industris undersøgelse målte virksomhedernes vurdering af kommunen som samarbejdspartner, mens TØJ-analysen viste, hvilke brancher der havde stor vægt i beskæftigelsen. Den kombination gjorde det muligt at se både på de offentlige rammer og på den private erhvervsstruktur.
Ved udgangen af måneden stod Ikast Brande Kommune med en førsteplads, der byggede på virksomhedernes vurderinger, og med en brancheprofil, hvor mode og livsstil fyldte markant. De konkrete septemberresultater pegede dermed på to vedvarende erhvervspolitiske opgaver: at fastholde en velfungerende kommunal service og at sikre adgang til de kompetencer, som de lokale virksomheder havde brug for.
