Business i Ikast Brande: Planforslag, nye myndighedsafgørelser og 681 tilmeldte ledige
Oktober 2026 blev præget af konkrete planlægnings- og myndighedsbeslutninger i Ikast Brande Kommune. Byrådet godkendte et planforslag for et område på Mylius-Erichsensvej i Brande, kommunen offentliggjorde flere landzone- og miljøafgørelser, og arbejdsmarkedstallene viste 681 tilmeldte ledige. Samlet gav månedens beslutninger et aktuelt billede af rammerne for erhverv, byggeri, produktion og beskæftigelse i kommunen.
Kort overblik
Den mest direkte erhvervsmæssige beslutning var godkendelsen af Forslag til Lokalplan nr. 443. Ikast-Brande Byråd godkendte planforslaget den 5. oktober 2026, hvorefter det blev offentliggjort den 8. oktober. Planen omfattede erhverv og støjende fritidsaktiviteter på Mylius-Erichsensvej i Brande og fastholdt områdets mulighed for erhvervsanvendelse.
Lokalplanforslaget dækkede et område, hvor der fortsat kunne drives ikke-grundvandstruende erhverv i miljøklasse 3-5. Det omfattede blandt andet industri, håndværk, transport- og logistikvirksomhed samt produktionsvirksomheder med tilhørende administration og personalefaciliteter. Den lokale betydning var, at eksisterende erhvervsanvendelse blev videreført i stedet for at blive afløst af en helt anden områdefunktion.
Kommunens erhvervssider viste samtidig flere myndighedsafgørelser i oktober. Den 29. oktober blev der offentliggjort en miljøgodkendelse til etablering af et husdyrbrug på Langkærvej 3 i Brande. Den 22. oktober blev der offentliggjort landzonetilladelser ved Vestergade 54 i Ejstrupholm og Sandfeldvej 40 i Brande.
På arbejdsmarkedet var der 681 tilmeldte ledige i Ikast Brande Kommune i oktober 2026. Tallet var 1,3 procent lavere end året før ifølge opgørelsen fra Jobindsats.dk og STAR. Det satte månedens plan- og erhvervsbeslutninger ind i en arbejdsmarkedsmæssig sammenhæng, hvor virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft fortsat var central for den lokale udvikling.
Brande fastholdt erhvervsområdet på Mylius-Erichsensvej
Forslag til Lokalplan nr. 443 blev månedens tydeligste eksempel på, hvordan Ikast-Brande Kommune fastlagde de fysiske rammer for erhvervslivet. Planen havde til formål at give mulighed for, at der fortsat kunne drives erhverv på Mylius-Erichsensvej, samtidig med at området også kunne rumme støjende fritidsaktiviteter som en skaterhal og forskellige events.
Planområdet kunne anvendes til ikke-grundvandstruende erhverv i miljøklasse 3-5. Klassifikationen var væsentlig, fordi den angav, hvilke typer erhverv der kunne placeres i området, og fordi den satte en miljømæssig ramme for virksomhedernes drift. For lokale virksomheder betød det, at industri-, håndværks-, transport- og produktionsaktiviteter fortsat var indarbejdet i den planlagte anvendelse.
Planforslaget beskrev også mulighed for tilhørende administrations- og personalefaciliteter. Det gav en mere sammenhængende ramme for virksomheder, der både havde produktion eller logistik og havde behov for kontorer og medarbejderrelaterede funktioner på samme adresse. Samtidig kunne fritidsaktiviteter og events fortsat indgå i områdets anvendelse.
Ikast-Brande Kommune oplyste, at området allerede havde været benyttet til erhverv, og at lokalplanen derfor fortsatte denne anvendelsesmulighed. Den lokale effekt lå dermed især i en formalisering og videreførelse af den eksisterende funktion. Forslaget var sendt i offentlig høring frem til 5. november 2026, så virksomheder, naboer og andre berørte kunne indsende bemærkninger.
Myndighedsafgørelser gav nye rammer for byggeri og landbrug
Miljøgodkendelsen til Langkærvej 3 i Brande omfattede etablering af et husdyrbrug. Projektet bestod ifølge kommunens offentliggjorte afgørelse af to hønsehuse med tilhørende gødningshuse, fodersiloer og udearealer. Afgørelsen var et konkret eksempel på, at landbrugsrelaterede investeringer fortsat indgik i kommunens erhvervs- og arealforvaltning.
Miljøgodkendelsen havde en klagefrist den 26. november 2026. Den formelle klagefrist var en del af den myndighedsproces, som skulle give berørte parter mulighed for at reagere på projektet. For ejeren var afgørelsen samtidig et nødvendigt grundlag for at kunne etablere det beskrevne anlæg inden for de fastsatte miljømæssige rammer.
Ved Vestergade 54 i Ejstrupholm offentliggjorde kommunen den 22. oktober en lovliggørende landzonetilladelse til en allerede opført jordvold langs Ikastvej. Afgørelsen handlede dermed ikke om en ny erhvervsbygning, men om den planmæssige status for et eksisterende terrænanlæg. Klagefristen var fastsat til 19. november 2026.
Samme dag offentliggjorde Ikast-Brande Kommune en landzonetilladelse til opførelse af en dobbelt garage med integreret skur på Sandfeldvej 40 i Brande. Tilladelsen var en mindre byggesag, men viste, hvordan kommunens landzoneadministration også omfattede private og mindre anlæg uden for byområderne. Sådanne afgørelser var med til at afklare, hvilke fysiske ændringer der kunne gennemføres i det åbne land.
Arbejdsmarkedet viste en mindre nedgang i ledigheden
Der var 681 tilmeldte ledige i Ikast Brande Kommune i oktober 2026. Opgørelsen viste et fald på 1,3 procent sammenlignet med oktober året før. Tallet beskrev den registrerede ledighed og gav et øjebliksbillede af arbejdsmarkedet, men sagde ikke i sig selv noget om alle former for arbejdskraftmangel eller virksomhedernes samlede rekrutteringsbehov.
Ledighedstallet havde lokal betydning, fordi virksomheder inden for blandt andet industri, beklædning, bygge- og anlægsarbejde samt handel var afhængige af adgang til medarbejdere med forskellige kompetencer. En nedgang i antallet af tilmeldte ledige kunne give et mindre lokalt rekrutteringsgrundlag, samtidig med at flere borgere var i arbejde eller på anden måde ikke længere var registreret som ledige.
En opgørelse baseret på Jobindsats.dk og STAR placerede BESTSELLER A/S som den største arbejdsplads målt på ansatte på én adresse i kommunen med 1.291 ansatte. DK COMPANY A/S havde 178 ansatte på den opgjorte adresse, mens EMR, Murer & Entreprenør A/S havde 169. Tallene viste, at store arbejdspladser i kommunen var fordelt på både industri, beklædningsrelateret engroshandel og bygge- og anlægsvirksomhed.
Virksomhedsstrukturen gjorde arbejdsmarkedet følsomt over for udviklingen i eksport, produktion, byggeri og detail- og engroshandel. I oktober var der ikke offentliggjort en samlet kommunal analyse, der knyttede ledighedstallet til de enkelte brancher. Derfor kunne månedens tal bruges som en præcis status på registreret ledighed, men ikke som dokumentation for udviklingen i hver enkelt lokal branche.
Virksomhedsrammerne spændte fra industri til landbrug
Oktoberbeslutningerne viste en kommune med flere forskellige erhvervstyper. Lokalplanforslaget i Brande rettede sig mod industri, håndværk, transport, logistik og produktion, mens miljøgodkendelsen på Langkærvej vedrørte et husdyrbrug med hønsehuse. De to sager havde forskellige myndighedsprocesser, men begge handlede om at fastlægge vilkår for aktiviteter, der krævede fysiske anlæg og en afklaring af deres placering.
For produktions- og logistikvirksomheder var Mylius-Erichsensvej-planen især relevant, fordi transport- og produktionsfunktioner blev nævnt blandt de mulige anvendelser. For landbruget var miljøgodkendelsen relevant, fordi anlæggets størrelse og indretning blev behandlet gennem en formel miljøsag. På den måde dækkede kommunens afgørelser både bynære erhvervsområder og erhvervsaktiviteter i landzonen.
At lokalplanen også omfattede støjende fritidsaktiviteter og events, viste en flerfunktionel anvendelse af området i Brande. Det stillede krav om, at erhverv, fritidsaktiviteter og eventuelle nabohensyn blev håndteret inden for samme planmæssige ramme. For virksomheder kunne en klar områdefunktion gøre det lettere at vurdere fremtidige muligheder, mens andre aktører fik mulighed for at indsende bemærkninger i høringsperioden.
De offentliggjorte afgørelser gav ikke grundlag for at opgøre de samlede investeringer eller antallet af nye arbejdspladser, som projekterne ville skabe. Det var derfor mest præcist at beskrive oktober som en måned med konkrete myndigheds- og planbeslutninger frem for som en måned med dokumenterede store investeringstilsagn.
Kommunikationen om erhvervslivet blev bredere
Den 28. oktober blev det offentliggjort, at Ikast fik et nyt netbaseret lokalmedie under navnet Ikast Bladet. Mediet skulle efter planen gå i luften 1. november 2026 og samarbejde redaktionelt med Brande Bladet. Oplysningen var ikke en kommunal erhvervsbeslutning, men den havde lokal betydning, fordi den kunne udvide den løbende dækning af virksomheder, arbejdspladser og udviklingssager i både den nordlige og sydlige del af kommunen.
Brande Bladet oplyste, at initiativet skulle dække den nordlige del af Ikast-Brande Kommune, mens samarbejdet med Brande Bladet skulle bidrage til en sammenhængende mediedækning på tværs af kommunen. For lokale virksomheder kunne flere lokale redaktionelle platforme give bedre adgang til synlighed omkring etableringer, ledelsesændringer, investeringer og rekruttering, men oktoberoplysningen dokumenterede ikke effekten på virksomhedernes kommunikation.
Månedens erhvervsstof var dermed ikke begrænset til formelle afgørelser. De kommunale plan- og miljøsager viste, hvor aktiviteter kunne placeres og på hvilke vilkår, mens arbejdsmarkedstallene viste udviklingen i den registrerede ledighed. Det nye medieinitiativ pegede samtidig på en fortsat interesse for lokal information i en kommune, hvor erhvervslivet var spredt på flere bysamfund og brancher.
Ved udgangen af oktober stod de vigtigste dokumenterede erhvervsspørgsmål derfor klart: Planforslaget for Mylius-Erichsensvej var i høring, miljøgodkendelsen på Langkærvej havde en klagefrist i november, og ledigheden lå lidt under niveauet året før. De forhold udgjorde de mest konkrete lokale pejlemærker for virksomheder og arbejdsmarked i den afsluttede måned.
